Misforstået omsorg

10. december 2021

VED DU HVAD JEG HAR BRUG FOR?
“Lad mig hjælpe dig op af vandet, så du ikke drukner., sagde den venlige abe, da den løftede fisken op af floden og forsigtigt lagde den på en gren.

Et ret så kraftfuldt og gribende billede af at gode intentioner og vilje kan gøre skade, hvis vi ikke er i stand til at spørge ind til og undersøge, hvad den vi hjælper har brug for.

Det kan føre til overgreb, hvis vi ikke er skarpe på, at vores virkelighed og behov er vidt forskellige.

Havde aben spurgt fisken, hvad den havde behov for, så var historien endt ganske anderledes.

Jeg har altid haft let ved at forstå og identificere mig med den stakkels fisk.

Men jeg har også af og til været en uheldig abe, der i sin iver for at handle helt glemte at undersøge, hvad den anden havde behov for.

TIl forskel fra fisken og aben, så ligner vi mennesker hinanden uden på. Det gør det let at tro, at vi er ens og har samme behov. Men vores indre aber og fisk har brug for noget vidt forskelligt.

Det vil gøre en verden til forskel, hvis vi i stedet er nysgerrige på den andens behov og spørger ind til, hvordan de har det.

Det kan åbne op for en helt ny og forunderlig oplevelse af se verden gennem en andens øjne.

Og det kan gøre en verden til forskel.